FØRSKOLE 0-5 år

0-3 år - Sandkassen
Sandkassen er musik, læring og leg for de helt små sammen men mor, far eller bedsteforældre.
Sandkassen tilbyder undervisning i 2 semestre: 10 gange før nytår og 10 gange efter nytår.
Vi opretter sandkassen på alle centre (musikskolen i Hjørring, Vrå, Hirtshals og Sindal) hvis der kan dannes hold (10 børn).
Man kan deltage i ét af semestrene eller i begge.

3-5 år - Musikalsk Legestue
For de 3-5-årige (uden voksne).
Tilbuddet består af sang, leg og rytmik for børn i børnehavealderen. Motorikken er i fokus. Rytmeinstrumenter og håndtrommer indføres. Glæden ved sang, musik, leg og bevægelse til musik sættes i højsædet.
Musikskoleåret følges (altså undervisning i 36 uger).
Der vil blive oprettet hold på alle centre (Musikskolen i Hjørring, Vrå, Hirtshals og Sindal) hvis der er basis for det (min. 10 børn).



FORSKOLE - 5-9 ÅR

Børnehaveklasse og 1. klasse - Sang, Spil og Bevægelse
Sang, spil og rytmik for børn i indskolingen. Musiklege, rim og remser er med til at forberede den kommende læsning. Koncentration og samarbejde trænes; vi arbejder med melodi, rytme og form. Musiklokalets instrumenter introduceres.
Der undervises på alle folkeskoler i Hjørring kommune.
Der oprettes hold på musikskolen i Hjørring, hvis er basis for det (min. 10 børn)

2.-3. klasse - Musikværksted
Sang, spil bevægelse fortsættes, men nu er instrumenter og sammenspil en vigtig parameter.
På værkstedet introducerer vi "minikarrusel" (præsentation af et eller flere musikinstrumenter).
Der undervises på alle folkeskoler i Hjørring kommune.
Der oprettes hold på musikskolen i Hjørring, hvis er basis for det (min. 10 børn).

1., 2. og 3. klasse - Rygsækken
Instrumentforberedende undervisning. Eleverne får ukulele, trommestikker og blokfløjte med hjem. Børnene arbejder med melodi, harmoni og rytme.
'Rygsækken' forbereder målrettet den kommende instrumentalundervisning. Tilbuddet er p.t. kun oprettet i Vrå.