Kunstalliancen 2019/2020


Frederikshavn Bibliotek og Hjørring Musiske Skole samarbejde om at udbrede kendskabet til billedkunst for de 11-16-årige i hver deres kommuner fortsætter i 2019/20.

I år er temaet PORTRÆTTER, og det beskrives gennem materialer og udtryksformer. I løbet af efteråret 2019 bliver der udbudt gratis workshops i Hjørring Kommune.

Torsdag den 4. oktober 2019 kl. 15.00 - 18.00: 
GRØNTSAGSPORTRÆTTER med billedkunstlærer Lina Franke Hedegaard.
På holdet lader vi os inspirere af den italienske kunstner Arcimboldo og hans fantastiske portrætter. Med grøntsagskniv, et bjerg af grøntsager og deltagernes fantasi kaster vi os ud i at skabe et portræt. Det kan være fri fantasi eller en person, man kender. Efterfølgende tegner og maler vi portrættet på papir. Sted: Hjørring Musiske Skole. Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding.

Lørdag den 9. november 2019 kl. 10.00 - 13.00: 
JACOB RANTZAUS dramatiske værker på Vendsyssel Kunstmuseum er i fokus, når Lotte Dyhrberg og Kunstalliancens elever arbejder med portrætter. Vi lærer, hvordan man opbygger et portræt med lighed og skaber transparente lag med personlige anekdoter. Anekdoterne overlapper portrætterne og skaber mange spændende overraskelser både visuelt og i fortolkningen. Sted: Vendsyssel Kunstmuseum. Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding.  

Lørdag den 16. november 2019 kl. 10.00 - 13.00: 
MASKER - KAN DU GÆTTE HVEM JEG ER? Vi henter inspiration fra Sadeq Jaffer, som er irakisk kunstfotograf. I sine billeder eksperimenterer han med identiteter og skaber kostumer og masker, som han iklæder sine modeller. I sit fotografiske udtryk udfordrer han identitet og køn, og det gør han i sit hjemland, som sjældent diskuterer sådanne emner. Workshoppen er gratis, men kræver tilmelding. Sted: Hirtshals Bibliotek. Bemærk at tilmelding skal ske via Hjørring Bibliotekernes hjemmeside www.hjbib.dk

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:




Tilbage